Rejsning af spær - tømrerarbejde

Er i vores nye kollegaer? Vi har meget travlt og søger faglærte og dygtige tømrersjak, der kan arbejde selvstændigt. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Arbejdsområde:
Til opførelse af nye boliger og erhvervsbyggerier i hovedsageligt Syddanmark søger vi to engagerede og dygtige tømrersjak.
Vi forventer, at I har erfaring med ovenstående og er en god kollega. I er ansvarsbevidste og stabile, arbejder struktureret og får noget fra hånden,  har en høj arbejdsmoral, sætter en ære i at gøre tingene ordentligt og kan lide at arbejde under åben himmel.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra manden på pladsen til chefen på kontoret, hvor vi er lydhør overfor nye input og ideer. Vi er også en arbejdsplads med ordnede forhold, motiverede og dygtige kollegaer samt personlige og faglige udviklingsmuligheder. Bil stilles til rådighed. Løn efter kvalifikation.

Kontakt vores projektchef Cristian Sander Hansen  på telefon 51960950 eller mail csh@soegaardbyg.dk

Søgård Byg A/S er et velrenommeret byggefirma med ca. 60 ansatte. Firmaet er grundlagt i 1989 og udfører alle former for byggeopgaver, alt lige fra opgaver i totalentreprise, hvor vi står for hele byggeriet til opgaver, hvor vi kun deltager med vores egenproduktion inden for tømrer-, murer-, kloak- og betonopgaver.