Pr. 1. februar 2019 har Søgård Byg A/S ansat Per Laustsen som projektchef.
Per får ansvaret for den daglige drift af byggepladserne med Søgård Byg’s ansatte og de mange partnere virksomheden samarbejder med.

Med ansættelsen af Per, styrker Søgård Byg sin organisation markant omkring projektering, styring og ledelse af de stadigt flere og flere byggerier virksomheden har i gang.

Per Laustsen bringer stor erfaring i netop byggeledelse med sig, da han kommer fra en stilling som projektansvarlig og partner i Chr. Johannsen A/S, Rødekro.

”Vi ser frem til at få styrket vores ledelse og vores tilstedeværelse på byggepladserne, til gavn ikke mindst for vores kunder” siger Kjeld Hansen, og tilføjer, ”Lige netop Per’s store erfaring og hans fantastiske evne til at få tingene til at køre på en byggeplads, er noget af det vi er sikre på, vil blive en stor gevinst for Søgård Byg”.

At der er stor tiltro til fremtiden og stor aktivitet i virksomheden, ses også – udover ansættelsen af Per Laustsen – ved at Søgård Byg per 1.12.2018 har styrket økonomifunktionen med ansættelsen af ny økonomichef, Tina Schlesinger Midtgaard. Tina indgår tillige med Per Laustsen i den fremtidige styrkelse af virksomhedens ledelsesfunktioner og er dermed også en vigtig nøglespiller i virksomhedens fremtid.

Søgård Byg A/S bygger drømmehuse til krævende huskøbere. Vores huse er af høj håndværksmæssig kvalitet, hvor vi har bygherren med i hele byggeprocessen. De huse vi bygger, ligger hovedsageligt fra grænsen op til Vejle og over til vestkysten. Vi udfører byggeriet i hoved- og totalentreprise og beskæftiger ca. 50 ansatte.

Tina S. Midtgaard

Per Laustsen og Kjeld Hansen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar