Hyggeligt hus kan købes i Kliplev. Se mere hos Nybolig på https://www.nybolig.dk/villa/6200/kirkegaardsvej/100311/8106

Leder I efter et fint og funktionelt hus af en overkommelig størrelse? Og vil I gerne bo i et hyggeligt bysamfund med nem adgang til E45? Så vil denne villa på Kirkegårdsvej 32 i Kliplev med stor sandsynlighed falde i jeres smag. Der er tale om en pæn og velholdt villa på 131 m2 i ét plan, som blandt andet rummer to regulære værelser og et moderne, åbent opholdsmiljø. Villaen er en oplagt startbolig for det unge par, men den er også perfekt til jer, der ønsker at flytte i et mindre og mere overskueligt hus. Villaen ligger på en 916 m2 stor hjørnegrund, der er enkelt anlagt med flisearealer og en nemt holdt baghave med græsplæne og grøn beplantning. På grunden er der desuden en carport. I kommer til at bo i en velfungerende stationsby, der både har skole, supermarked, idrætshal og børnehave. I byen er der også et rigtig godt foreningsliv, og på to minutter kan I nå ud på motorvejen, som bringer jer videre rundt i landet. Udefra præsenterer huset sig pænt med muret rødstensfacade og Decra ståltag, og indenfor er den tilsvarende fin. Rummene er møbleringsvenlige og behageligt lyse, og flere steder er der lagt flisegulve. Af samme grund er boligen også utrolig let at vedligeholde og rengøre. Foruden de to reelle værelser og den herlige opholdssektion får I et lyst flisebadeværelse med bruseniche samt et kombineret bryggers/teknikrum med plads til en vaskesøjle. I får herudover to disponible rum, hvoraf det ene er stort nok til at rumme cykler, redskaber og endda en ekstrastor fryser. Opholdsafdelingen består af en stue og et køkken-alrum i åben forbindelse, og herfra er der udgang til haven og det store terrasseareal.