Vi skabte et rigtigt drømmehus sammen med Søgård Byg

Dorthe og Per Desler har fået opført deres drømmehus med en unik beliggenhed i Sønderborg. Her er direkte udsigt over vandet til havnefronten og det smukke Sønderborg Slot. De flyttede ind i deres drømmehus i januar 2017.

“Vi gik længe og overvejede, om vi skulle flytte i en lejlighed eller et mindre hus, men vi besluttede os for at købe en grund i Sønderborg og bygge selv”, fortæller de. Dorthe og Per Desler fik et møde med Søgård Byg, hvor de forklarede om deres ønsker og krav til det nye hus. Det var vigtigt for dem, at grundens beliggenhed blev udnyttet optimalt, og de havde gjort sig mange tanker om plan og indretning. Efter mødet med Søgård Byg blev de præsenteret for en arkitekttegning, der overraskede dem positivt. “De havde taget udgangspunkt i mange af vores ønsker og ideer til det nye hus, og det så rigtig godt ud “, fortæller Per Desler.

Godt samarbejde

Dorthe Desler mener, at de regelmæssige byggemøder med Søgård Byg og deres partnere var med til at sætte struktur på byggeprocessen. “Vi føler, at vi blev godt orienteret undervejs i byggeriet”, forklarer hun og fortsætter: “Det har været en stor opgave at få så mange elementer til at spille sammen, så der har selvfølgelig været overraskelser undervejs, men problemerne er blevet løst professionelt”.

Kontakt os helt uforpligtende og lad os få en spændende snak om jeres ideer til et drømmehus.