Køb nyt sommerhus i Fredericia

Køb et nyt sommerhus i Fredericia og oplev en by i udvikling med et stærkt kulturliv. Fredericia har 41.000 indbyggere og ligger som den sidste større by før Lillebæltsbroen. Fredericia har i mange år været en fæstningsby med volde rundt om. De står stadig i dag og er Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg, og de er med til at gøre en vandring igennem byen til en historisk oplevelse.

Vest for volden og lige ved siden af stationen, finder du Madsbyparken. Det et stort grønt område, hvor du blandt andet finder Madsby Legepark. Et stort udendørs legeland, der er helt gratis med dyr, musik, grill og teater. Det er et perfekt sted at nyde en dag med børnene.

Fredericias placering ved vandet har gjort, at byen i mange år har været en stor havneby. Den korte afstand til vandet giver gode muligheder for kanoture, lystfiskeri eller en tur til en af de mange strande i området. Så hvis den danske sommer viser sig fra sin gode side, er der plads til masser af gode timer ved vandet.

Hvis der kommer en gråvejrsdag, er der også mange muligheder. En af de helt store attraktioner er Fredericia Teater. Teatret er de seneste år blevet kendt i de meste af Europa, med verdens- og europapremierer på flere store musicals blandt andet ”Klokkeren fra Notre Dame” og ”Prinsen af Egypten”.

Så hvis du leder efter en by med kultur, natur, og hav og strand, er Fredericia det perfekte sted at købe en grund til dit nye sommerhus.